Anlæg

Anlæg, baner & udstyr

Vores anlæg består af:

  • 4 grusbaner med automatisk vanding (bane 4 - 7)

  • 1 kunststofbane (bane 2)

  • 1 hardcourt bane (indendørs hal, bane 1)

Herudover:

  • Minibane

  • Slå-mur

  • Klubhus

  • Klublokaler i hallen

Adgang til anlægget

Adgang til udendørs banerne fås ved booking af en bane.

I din profil i bookingsystemet kan du vælge at modtage kvitteringer på banebooking pr mail eller SMS.

Dette bør du tilvælge, da koden til klubhuset medsendes heri. I klubhuset findes nøgler til banerne.

Adgang til tennishal: Se herunder.

Grusbaner

Bane 4 - 7 i bookingsystemet.

Grusbanerne er åbne i hele sommerperioden. Normalt klargøres de primo april, men det afhænger af vejret.

Nettet bliver først sat op, når der må spilles på banerne, hvilket typisk sker lige omkring den årlige standerhejsning.

Der er lysmaster ved bane 6 og 7 - samt ved bane 4.

Vanding og vedlighold af grusbaner

Den største trussel mod en grusbane er udtørring. Og dernæst manglende vedligehold. Husk derfor at:

  1. Vande banerne før spil

  2. Lappe huller løbende, når I spiller: Dæk hullet og træd det til

  3. Skrabe efter spil: Alle ujævnheder, som er opstået, skal skrabes - også bag baglinien. Sørg for at skrabe i niveau med linierne

  4. Feje banerne grundigt - helt ud til siden og mindst 3 meter bag baglinien

  5. Vande efter spil

Grusbanerne vandes automatisk om natten, men derfor er det næsten altid nødvendigt at vande banerne før spil, men mindre det har regnet meget.

Vanding af banerne: Dette gøres via fjernstyring i klubhuset. Klik blot på en knap med det tihørende banenummer - når du lige har sikret dig at der ikke er spillere på banen 😉

Tennishal

Bane 1 i bookingsystemet.

Hallen er åben for booking i sommersæsonen på linie med de udendørs baner. I vintersæsonen spiller vi med faste banetimer.

Indendørs tennis kræver indendørs sko

Hvis du skal spille i vores tennishal, skal du altid anvende rene indendørs sko med non-marking såler, så vi undgår at få striber på vores fine underlag.

Det er desværre ikke tilstrækkeligt at rengøre dine udendørs tennissko og bruge dem. Tennishallen er videoovervåget og bestyrelsen vil gribe ind, såfremt vores faciliteter ikke respekteres.

Adgang til hallen

For at få adgang til tennishallen, skal du enten:

  • være medlem (i sommersæsonen)

  • have tilkøbt en fast indendørs banetime (i vintersæsonen)

  • eller være gæstespiller til en fast banetime

Læs mere under Indendørs tennis omkring adgangsbrikker til tennishallen.

Kunststofbanen

Bane 2 i bookingsystemet.

Kunststofbanen kaldes også for "græsbanen", da dens underlag er et grønt stof-underlag med et tyndt lag sand. Der er mulighed for at tænde lys på banen.

Banen er åbent for booking året rundt for medlemmer af klubben.

Banen skal fejes efter brug - i stil med grusbanerne. Der er normalt ikke behov for at tilføje mere sand til banen. Bemærk at for meget sand nedsætter tennisboldens fart og hoppeevne.